Et eksempel på bofælleskab og kompakt living.
http://www.friland.org/?page_id=3094
onsdag den 25. marts 2015
onsdag den 18. marts 2015
Gruppefordeling og gruppenumre
Gruppedannelse Eksamensprojekt
2.mGruppe 1 (TID)
| Jan Taasti Jensen |
| Lars Wulff Simonsen |
| Mads Stougaard Jensen |
| Søren Ravn Hamiltorn |
Gruppe 2 (Byen)
| Camilla Paaske Nielsen |
| Jonas Holmgaard Lolholm |
| Nikolaj Bach Poulsen |
Gruppe 3 (Danmark)
Jonas Bøgh Andersen
Gruppe 4 (Normer)
Gruppe 4 (Normer)
| Josef Golzar |
| Tobias Laigaard Christensen |
Gruppe 5 (Normer)
| Karen Bruun Andersen |
| Line Vejs Nielsen |
| Mathias Stougaard Lynge |
| Julie Rask Sørensen |
| Laurynas Laivys |
| Malte Elmgreen Pedersen |
| Anders Linnemann Nielsen |
| Magnus Sejr Adamsen |
| Marco Lundhus Sørensen |
| Mathias Langdahl Andersen |
| Rune Grønhøj |
| Tobias Lambek Jacobsen |
2.T
Gruppe 10 (Byen)
| Benjamin Bitsch Knudsen |
| Asger Møller Eriksen |
| Christian Olsen |
| Mikkel Møller Timmermann |
Gruppe 11 (Byen)
| Morten Møller Timmermann |
| Nicklas K. Vraa |
| Thomas Geil Nielsen |
Gruppe 12 (Tid)
| Michael Tange Ryberg |
| Jacob Kjær Terp |
| Knud Lisborg Simonsen |
| Mark Manggaard Olsen Christoffersen |
Gruppe 13 (Tid)
| Andreas Dahl Nielsen |
| Mattis Ørberg Pedersen |
| Nikolaj Stilling Laustsen |
| Simon Mejlby Virenfeldt |
2.y
Gruppe 14 (Tid)
| Anne Slifsgaard Arpe |
| Camilla Hjort Mejlstrup |
| Andreas Lindhart Rasmussen |
| Anne van der Molen |
| Emma Laursen Pollard |
| Majbrit Riisgaard Jeppesen |
| Line Buus Melin |
| Charlotte Skov |
| Ingrid Anna Allegonda van Lankveld |
| Lea Holst |
| Mathilde Sand Støttrup |
| Karl Emil Mosbæk Wahlgreen |
| Sabina Nødskou |
| Mathias Sund Kristensen |
Gruppe 18 (Tid)
| Gustav Brandt-Pedersen |
| Jacob Nørgaard |
| Nicolaj Øvlisen |
Gruppedannelse
Gruppedannelse
Opslag på Wikipedia 18. marts 2015 om Socialisering
Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kulturmed henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold. Gennem studiet af gruppelevende arter har forskningen kortlagt en række mønstre, som gentages i det indbyrdes liv, ligesom der opstår en arbejdsdeling, når forskellige opgaver skal udføres i gruppens interesse. Mange gruppedannelser udvikler et hierarki, men forskerne er ikke enige om, hvorvidt opbygningen af magtstrukturer er en uundgåelig følge af at leve i grupper. For mennesket som art antages det, at alle individer allerede ved fødselen har sociale egenskaber og behov. Socialiseringsteori kan derfor overordnet defineres som teorien om, hvordan individer gennem opvæksten forberedes til at indgå i fællesskaber. Der kan groft skelnes mellem fødselsmedlemsskab, standsmedlemskab, rekrutteret medlemskab efter tvang eller efter forhandling og frivilligt medlemskab, evt. gennem indmeldelse. Disse medlemskaber bygger på forventninger til den enkelte aktør, og summen af forventninger, der rettes mod en person, betegnes en rolle. I et kompliceret samfund vil samme person have flere forskellige roller i løbet af blot en enkelt dag. Hvis forventningerne til de forskellige roller opleves som modstridende, er den pågældende person i en rollekonflikt.
I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. [1] Muligvis er det en afgørende årsag til, at mange af de problemstillinger, som tidligere blev henført til socialiseringsbegrebet, i de seneste år er behandlet som dannelsesbegreber.[2]
2t
2m
Opslag på Wikipedia 18. marts 2015 om Socialisering
Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kulturmed henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold. Gennem studiet af gruppelevende arter har forskningen kortlagt en række mønstre, som gentages i det indbyrdes liv, ligesom der opstår en arbejdsdeling, når forskellige opgaver skal udføres i gruppens interesse. Mange gruppedannelser udvikler et hierarki, men forskerne er ikke enige om, hvorvidt opbygningen af magtstrukturer er en uundgåelig følge af at leve i grupper. For mennesket som art antages det, at alle individer allerede ved fødselen har sociale egenskaber og behov. Socialiseringsteori kan derfor overordnet defineres som teorien om, hvordan individer gennem opvæksten forberedes til at indgå i fællesskaber. Der kan groft skelnes mellem fødselsmedlemsskab, standsmedlemskab, rekrutteret medlemskab efter tvang eller efter forhandling og frivilligt medlemskab, evt. gennem indmeldelse. Disse medlemskaber bygger på forventninger til den enkelte aktør, og summen af forventninger, der rettes mod en person, betegnes en rolle. I et kompliceret samfund vil samme person have flere forskellige roller i løbet af blot en enkelt dag. Hvis forventningerne til de forskellige roller opleves som modstridende, er den pågældende person i en rollekonflikt.
I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. [1] Muligvis er det en afgørende årsag til, at mange af de problemstillinger, som tidligere blev henført til socialiseringsbegrebet, i de seneste år er behandlet som dannelsesbegreber.[2]
Grupper: (Automatisk genereret) (Rekrutteret medlemskab efter tvang)
2y2t
2m
Abonner på:
Opslag (Atom)