tirsdag den 28. april 2015
tirsdag den 14. april 2015
Er kedsomhed lig stres?
Et input til om spild af tid, stresser og er det i så fald fordi vi sidder og keder os.
https://www.dr.dk/tv/se/er-kedsomhed-lig-med-stress/er-kedsomhed-lig-med-stress?app_mode=true&platform=ios&?queryhash=!%2F00%3A00%3A00
onsdag den 25. marts 2015
onsdag den 18. marts 2015
Gruppefordeling og gruppenumre
Gruppedannelse Eksamensprojekt
2.mGruppe 1 (TID)
Jan Taasti Jensen |
Lars Wulff Simonsen |
Mads Stougaard Jensen |
Søren Ravn Hamiltorn |
Gruppe 2 (Byen)
Camilla Paaske Nielsen |
Jonas Holmgaard Lolholm |
Nikolaj Bach Poulsen |
Gruppe 3 (Danmark)
Jonas Bøgh Andersen
Gruppe 4 (Normer)
Gruppe 4 (Normer)
Josef Golzar |
Tobias Laigaard Christensen |
Gruppe 5 (Normer)
Karen Bruun Andersen |
Line Vejs Nielsen |
Mathias Stougaard Lynge |
Julie Rask Sørensen |
Laurynas Laivys |
Malte Elmgreen Pedersen |
Anders Linnemann Nielsen |
Magnus Sejr Adamsen |
Marco Lundhus Sørensen |
Mathias Langdahl Andersen |
Rune Grønhøj |
Tobias Lambek Jacobsen |
2.T
Gruppe 10 (Byen)
Benjamin Bitsch Knudsen |
Asger Møller Eriksen |
Christian Olsen |
Mikkel Møller Timmermann |
Gruppe 11 (Byen)
Morten Møller Timmermann |
Nicklas K. Vraa |
Thomas Geil Nielsen |
Gruppe 12 (Tid)
Michael Tange Ryberg |
Jacob Kjær Terp |
Knud Lisborg Simonsen |
Mark Manggaard Olsen Christoffersen |
Gruppe 13 (Tid)
Andreas Dahl Nielsen |
Mattis Ørberg Pedersen |
Nikolaj Stilling Laustsen |
Simon Mejlby Virenfeldt |
2.y
Gruppe 14 (Tid)
Anne Slifsgaard Arpe |
Camilla Hjort Mejlstrup |
Andreas Lindhart Rasmussen |
Anne van der Molen |
Emma Laursen Pollard |
Majbrit Riisgaard Jeppesen |
Line Buus Melin |
Charlotte Skov |
Ingrid Anna Allegonda van Lankveld |
Lea Holst |
Mathilde Sand Støttrup |
Karl Emil Mosbæk Wahlgreen |
Sabina Nødskou |
Mathias Sund Kristensen |
Gruppe 18 (Tid)
Gustav Brandt-Pedersen |
Jacob Nørgaard |
Nicolaj Øvlisen |
Gruppedannelse
Gruppedannelse
Opslag på Wikipedia 18. marts 2015 om Socialisering
Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kulturmed henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold. Gennem studiet af gruppelevende arter har forskningen kortlagt en række mønstre, som gentages i det indbyrdes liv, ligesom der opstår en arbejdsdeling, når forskellige opgaver skal udføres i gruppens interesse. Mange gruppedannelser udvikler et hierarki, men forskerne er ikke enige om, hvorvidt opbygningen af magtstrukturer er en uundgåelig følge af at leve i grupper. For mennesket som art antages det, at alle individer allerede ved fødselen har sociale egenskaber og behov. Socialiseringsteori kan derfor overordnet defineres som teorien om, hvordan individer gennem opvæksten forberedes til at indgå i fællesskaber. Der kan groft skelnes mellem fødselsmedlemsskab, standsmedlemskab, rekrutteret medlemskab efter tvang eller efter forhandling og frivilligt medlemskab, evt. gennem indmeldelse. Disse medlemskaber bygger på forventninger til den enkelte aktør, og summen af forventninger, der rettes mod en person, betegnes en rolle. I et kompliceret samfund vil samme person have flere forskellige roller i løbet af blot en enkelt dag. Hvis forventningerne til de forskellige roller opleves som modstridende, er den pågældende person i en rollekonflikt.
I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. [1] Muligvis er det en afgørende årsag til, at mange af de problemstillinger, som tidligere blev henført til socialiseringsbegrebet, i de seneste år er behandlet som dannelsesbegreber.[2]
2t
2m
Opslag på Wikipedia 18. marts 2015 om Socialisering
Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kulturmed henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold. Gennem studiet af gruppelevende arter har forskningen kortlagt en række mønstre, som gentages i det indbyrdes liv, ligesom der opstår en arbejdsdeling, når forskellige opgaver skal udføres i gruppens interesse. Mange gruppedannelser udvikler et hierarki, men forskerne er ikke enige om, hvorvidt opbygningen af magtstrukturer er en uundgåelig følge af at leve i grupper. For mennesket som art antages det, at alle individer allerede ved fødselen har sociale egenskaber og behov. Socialiseringsteori kan derfor overordnet defineres som teorien om, hvordan individer gennem opvæksten forberedes til at indgå i fællesskaber. Der kan groft skelnes mellem fødselsmedlemsskab, standsmedlemskab, rekrutteret medlemskab efter tvang eller efter forhandling og frivilligt medlemskab, evt. gennem indmeldelse. Disse medlemskaber bygger på forventninger til den enkelte aktør, og summen af forventninger, der rettes mod en person, betegnes en rolle. I et kompliceret samfund vil samme person have flere forskellige roller i løbet af blot en enkelt dag. Hvis forventningerne til de forskellige roller opleves som modstridende, er den pågældende person i en rollekonflikt.
I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. [1] Muligvis er det en afgørende årsag til, at mange af de problemstillinger, som tidligere blev henført til socialiseringsbegrebet, i de seneste år er behandlet som dannelsesbegreber.[2]
Grupper: (Automatisk genereret) (Rekrutteret medlemskab efter tvang)
2y2t
2m
søndag den 15. februar 2015
fredag den 13. februar 2015
Så har alle afleveret og om lidt er der vinterferie :-D
Alle
grupper har afleveret nu, både en printet udgave og en elektronisk udgave af
rapporten på Lectio.
Tidplanen for fremlæggelsen kan ses her:
Fremlæggelsen foregår således, at
alle grupperne har minimum 45 minutter til at forberede sig på deres
fremlæggelse, undtagen dem der starter kl 8. Alle grupper skal
være opponentgruppe for en af de andre grupper og endelig skal alle være observationsgruppe.
Opponentgruppen skal have læst rapporten
skrevet af den gruppe de er opponent for. De skal give feedback til gruppen der
har fremlagt efter lærerene har givet deres.
Observationsgruppen skal observere
fremlæggelse og feed back fra lærere og opponentgruppe og kommentere på dette
til sidst.
Husk at have jeres produkt med.
Vi forventer at jeres oplæg varer 20 min.
ikke kortere og ikke længere. Bliver I afbrudt med afklarende spørgsmål, er det
ok at det går over 20 min.
Vi forventer at I fordeler jeres
fremlæggelsestid ligeligt imellem alle gruppemedlemmerne.
Når lærerne voterer om karakteren, bliver
gruppen sendt udenfor, sammen med opponent- og observationsgruppe. Efterfølgende skal alle tre grupper høre bedømmelsen af projektet.
Husk at fremlæggelsen ikke er en
gennemgang af rapporten, men en fremlæggelse der ligger i forlængelse af jeres
rapport. I skal altså binde tingene sammen i fremlæggelsen. Her tænkes der bl.a. på emnevalg,
gruppeprocessen, arbejdet med problembehandlingen, idegenereringen, samt udarbejdelsen
af produktet og prototyperne samt skriveprocessen. Tag gerne udgangspunkt i
noget der er aktuelt og relaterer sig til jeres produkt, som I ikke har med i
rapporten.
God vind med fremlæggelserne og god vinterferie.
Mvh
Henrik og Even
onsdag den 7. januar 2015
tirsdag den 6. januar 2015
Abonner på:
Opslag (Atom)