tirsdag den 14. april 2015

Er kedsomhed lig stres?

Et input til om spild af tid, stresser og er det i så fald fordi vi sidder og keder os.

https://www.dr.dk/tv/se/er-kedsomhed-lig-med-stress/er-kedsomhed-lig-med-stress?app_mode=true&platform=ios&?queryhash=!%2F00%3A00%3A00


onsdag den 18. marts 2015

Gruppefordeling og gruppenumre

Gruppedannelse Eksamensprojekt

2.m
Gruppe 1 (TID)
Jan Taasti Jensen
Lars Wulff Simonsen
Mads Stougaard Jensen
Søren Ravn Hamiltorn
Gruppe 2 (Byen)
Camilla Paaske Nielsen
Jonas Holmgaard Lolholm
Nikolaj Bach Poulsen
Gruppe 3 (Danmark)
Jonas Bøgh Andersen
Gruppe 4 (Normer)
Josef Golzar
Tobias Laigaard Christensen
Gruppe 5 (Normer)
Karen Bruun Andersen
Line Vejs Nielsen
Mathias Stougaard Lynge
Gruppe 6 (Normer)
Julie Rask Sørensen
Laurynas Laivys
Malte Elmgreen Pedersen
Gruppe 7 (Danmark)
Anders Linnemann Nielsen
Magnus Sejr Adamsen
Gruppe 8 (Tid)
Marco Lundhus Sørensen
Mathias Langdahl Andersen
Gruppe 9 (Tid)
Rune Grønhøj
Tobias Lambek Jacobsen
2.T
Gruppe 10 (Byen)
Benjamin Bitsch Knudsen
Asger Møller Eriksen
Christian Olsen
Mikkel Møller Timmermann
Gruppe 11 (Byen)
Morten Møller Timmermann
Nicklas K. Vraa
Thomas Geil Nielsen
Gruppe 12 (Tid)
Michael Tange Ryberg
Jacob Kjær Terp
Knud Lisborg Simonsen
Mark Manggaard Olsen Christoffersen
Gruppe 13 (Tid)
Andreas Dahl Nielsen
Mattis Ørberg Pedersen
Nikolaj Stilling Laustsen
Simon Mejlby Virenfeldt
2.y
Gruppe 14 (Tid)
Anne Slifsgaard Arpe
Camilla Hjort Mejlstrup
Andreas Lindhart Rasmussen
Gruppe 15 (Danmark)
Anne van der Molen
Emma Laursen Pollard
Majbrit Riisgaard Jeppesen
Line Buus Melin
Gruppe 16 (Tid)
Charlotte Skov
Ingrid Anna Allegonda van Lankveld
Lea Holst
Mathilde Sand Støttrup
Gruppe 17 (Tid)
Karl Emil Mosbæk Wahlgreen
Sabina Nødskou
Mathias Sund Kristensen
Gruppe 18 (Tid)
Gustav Brandt-Pedersen
Jacob Nørgaard
Nicolaj Øvlisen

Gruppedannelse

Gruppedannelse
Opslag på Wikipedia 18. marts 2015 om Socialisering


Socialisering er i sociologien betegnelsen for den proces, hvor individer internaliserer omgivelsernes sociale normer og kulturmed henblik på at videreføre og styrke gruppens overlevelse og sammenhold. Gennem studiet af gruppelevende arter har forskningen kortlagt en række mønstre, som gentages i det indbyrdes liv, ligesom der opstår en arbejdsdeling, når forskellige opgaver skal udføres i gruppens interesse. Mange gruppedannelser udvikler et hierarki, men forskerne er ikke enige om, hvorvidt opbygningen af magtstrukturer er en uundgåelig følge af at leve i grupper. For mennesket som art antages det, at alle individer allerede ved fødselen har sociale egenskaber og behov. Socialiseringsteori kan derfor overordnet defineres som teorien om, hvordan individer gennem opvæksten forberedes til at indgå i fællesskaber. Der kan groft skelnes mellem fødselsmedlemsskab, standsmedlemskab, rekrutteret medlemskab efter tvang eller efter forhandling og frivilligt medlemskab, evt. gennem indmeldelse. Disse medlemskaber bygger på forventninger til den enkelte aktør, og summen af forventninger, der rettes mod en person, betegnes en rolle. I et kompliceret samfund vil samme person have flere forskellige roller i løbet af blot en enkelt dag. Hvis forventningerne til de forskellige roller opleves som modstridende, er den pågældende person i en rollekonflikt.


I et overordnet samfundsmæssigt perspektiv er socialisering den proces, som sikrer, at ethvert menneske opnår viden og færdigheder, som sikrer, at det kan deltage i løsningen af samfundsmæssige opgaver. Derfor kan socialiseringen opfattes som den mest betydende læreproces overhovedet. [1] Muligvis er det en afgørende årsag til, at mange af de problemstillinger, som tidligere blev henført til socialiseringsbegrebet, i de seneste år er behandlet som dannelsesbegreber.[2]

Grupper: (Automatisk genereret) (Rekrutteret medlemskab efter tvang)
2y
2t
2m

fredag den 13. februar 2015

Så har alle afleveret og om lidt er der vinterferie :-D

Alle grupper har afleveret nu, både en printet udgave og en elektronisk udgave af rapporten på Lectio.
Tidplanen for fremlæggelsen kan ses her:

Fremlæggelsen foregår således, at alle grupperne har minimum 45 minutter til at forberede sig på deres fremlæggelse, undtagen dem der starter kl 8. Alle grupper skal være opponentgruppe for en af de andre grupper og endelig skal alle være observationsgruppe.  

Opponentgruppen skal have læst rapporten skrevet af den gruppe de er opponent for. De skal give feedback til gruppen der har fremlagt efter lærerene har givet deres.

Observationsgruppen skal observere fremlæggelse og feed back fra lærere og opponentgruppe og kommentere på dette til sidst.

Husk at have jeres produkt med.
Vi forventer at jeres oplæg varer 20 min. ikke kortere og ikke længere. Bliver I afbrudt med afklarende spørgsmål, er det ok at det går over 20 min.
Vi forventer at I fordeler jeres fremlæggelsestid ligeligt imellem alle gruppemedlemmerne.

Når lærerne voterer om karakteren, bliver gruppen sendt udenfor, sammen med opponent- og observationsgruppe. Efterfølgende skal alle tre grupper høre bedømmelsen af projektet.

Husk at fremlæggelsen ikke er en gennemgang af rapporten, men en fremlæggelse der ligger i forlængelse af jeres rapport. I skal altså binde tingene sammen i fremlæggelsen. Her tænkes der bl.a. på emnevalg, gruppeprocessen, arbejdet med problembehandlingen, idegenereringen, samt udarbejdelsen af produktet og prototyperne samt skriveprocessen. Tag gerne udgangspunkt i noget der er aktuelt og relaterer sig til jeres produkt, som I ikke har med i rapporten.
God vind med fremlæggelserne og god vinterferie.

Mvh

Henrik og Even